Skriver du barnets højde ned?

Del Med Venner
  •  
  •  
  •  
  •  
  •  
  •  
  •  
  •  
  •  
  •  
  •  
  •  
  •  
  •  

 

Eller er du så modig, at du sætter en streg på dørkarmen hvert år, så barnet og du selv kan følge med i hvor meget det vokser. Børns højde er ikke det eneste der ændrer sig, det gør kropsformen og forholdene også, men det er svært at synliggøre.

Her er min idé til at synliggøre børnene i indretningen og samtidig tilføje et personligt og flot dekorativt element på den kedelige væg i hjemmet.

Lad barnet stå op ad væggen en gang om året, ligesom når du måler højden og lad barnet holde armene forskelligt hver gang. Tegn med en blyant, barnets omrids.

Vælg en farve, som er forskellig fra vægfarven, eller lad barnet vælge. Brug en farveprøve, en hobbylak, en akryl-kunstnerfarve, en sprittusch eller hvad du lige har liggende og mal barnets omrids op. Gentag året efter, på samme sted, men vælg en anden farve.

Er du ikke bange for at vælge din helt egen stil, kan du bruge alle de farver du kan lide, uanset om det er pang-farver, pasteller eller jordfarver. Men ofte bliver det flottest med de lidt legende farver og det er børnene ganske ofte gode til at hjælpe med at finde.

Bliv ikke forskrækket over spøjse farvesammensætninger, lille og grønt kan fungere fint sammen, særligt når der, ad åre, tilføjes endnu flere forskellige farver.

I løbet af få år har du dit helt personlige kunstværk, hvor du både kan se hvor højt barnet har vokset sig, men også hvordan  kropsbygningen har ændret sig. Det ser super-cool ud.

Tip: Hvis du ikke ved om du skal blive boende, kan det være en fordel at bruge en stor, væghængt mdf plade eller gipsplade til formålet. Mal den i en neutral farve og brug den som bund, så er den lige til at tage med sig når man flytter. Samme tip er også rigtig godt, når man gerne vil dekorere med et flot tapet, eller en stor wallsticker.

Jeg må meget beklage, at jeg ikke har et billede af  det, ført ud i praksis, men jeg har set det udført og der er virkelig effekt i det. Særligt som jeg så det sidst, anvendt i et, ellers noget kedeligt og typisk hvid, indgangsparti. Husets børns omrids, malet op i lille, gul, orange og grøn. Det var virkelig flot.

 

 

 

Jeg håber at jeg har inspireret nogen, det er i hvert fald formålet med mine skriblerier her. Skriv meget gerne i kommentarerne, hvis der er andet som kunne være godt og interessant at læse lidt mere om.

Charlotte

www.maling.nu

  •  
  •  
  •  
  •  
  •  
  •  
  •  
  •  
  •  
  •  
  •  
Videre til værktøjslinje